Are you our new colleague?

Regnskabsansvarlig – København  

Selvstændig rolle og tæt samarbejde med lille internationalt Finance-team

Macure Group søger en Regnskabsansvarlig til vores kontor i København. Rollen er hands-on, bred og vigtig for den daglige drift af vores danske selskaber. Du får selvstændigt ansvar for den danske økonomifunktion – samtidig med at du rapporterer ind til, og arbejder tæt sammen med, vores CFO og de øvrige tre medlemmer af Finance-teamet på Malta.

Macure er en international specialty pharma-virksomhed med ca. 40 medarbejdere globalt, hvoraf cirka 30 sidder i København. Vi er en lille, engageret organisation med korte beslutningsveje, tæt samarbejde og en kultur præget af tillid og pragmatisme.

Dine ansvarsområder

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Primær kontakt til danske myndigheder
  • Bogføring og afstemninger for flere selskaber
  • Fakturahåndtering og forberedelse af betalinger
  • Løn, inkl. registrering af ferie, sygdom og fravær
  • Moms, skat og myndighedsindberetninger, herunder:
    • Momsangivelser
    • Recapitulative Statements (EU-salg)
    • Intrastat
    • Skatteberegninger og opfølgning på deadlines
  • Forberedelse til årsafslutning og dialog med revisor
  • Overvågning af e-Boks
  • Lettere administrative og kontormæssige opgaver
  • Ad hoc-opgaver inden for økonomi og support til ledelsen

Selvom du arbejder selvstændigt i Danmark, vil du have dagligt samarbejde med CFO’en og Finance-teamet på Malta – især omkring koordinering, afstemninger og rapportering.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for regnskab, økonomi eller business administration (HA, HD(R), finansbachelor eller lignende)
  • Har praktisk erfaring med bogholderi, regnskab og myndighedsopgaver
  • Har kendskab til dansk selskabs- og skatteret
  • Trives i en kombination af selvstændigt ansvar og struktureret samarbejde
  • Arbejder omhyggeligt, struktureret og med høj kvalitet
  • Er proaktiv, løsningsorienteret og vant til at tage ansvar
  • Taler og skriver både dansk og engelsk flydende og kan kommunikere professionelt på begge sprog

Hos Macure får du

  • En selvstændig rolle, hvor du er drivkraften i den danske regnskabsfunktion
  • Et lille, erfarent Finance-team at sparre med – primært placeret på Malta
  • En kultur med tæt samarbejde, høj faglighed og korte beslutningsveje
  • Et uformelt og socialt miljø med fokus på balance mellem arbejde og privatliv
  • Daglig tilstedeværelse på kontoret i København – suppleret med fleksibilitet
  • En konkurrencedygtig lønpakke

Ansøgning

Vi holder samtaler løbende.
Send gerne din ansøgning og dit CV til job@macurepharma.com og skriv “Regnskabsansvarlig – København” i emnefeltet.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Anne Grue Larsen, Head of HR — +45 6022 1716